Dagbog fra Canada

Forsiden Dagbog Billeder


August| September| Oktober| November

25/9 Så har jeg været oppe i CN Tower!

Vi tog tidligt fri fra vores feltarbejde, da det var klart vejr. Faktisk var det ikke så klart igen, da man /kun/ kunne se 50km tydeligt. Hvis det var klart vejr skulle man kunne se Niagara Falls - 75 km væk. Men man kunne kun skimte kysten ud for Niagara Falls og kysten på den anden side at Lake Ontario - 125 km væk. Jeg var selvfølgelig hele vejen oppe - 447m! Hele tårnet er 553m og er derfor den højeste fritstående bygning i verden, så længe det vare. (Petrona Towers i Kuala Lumpur er to bygninger der sidder sammen og er derfor ikke en fritstående bygning) Og skulle du have lyst til at se CN Tower, så er der massere af tid da det er 30 år gammelt, og projekteret til at stå i 300 år. En af de mere skræmmende oplevelser var glasgulvet, hvor man kan stå og se direkte ned - 342m! En gang om året har de et velgørenheds-arrangement hvor det gælder om at komme først op til den første platform (348m) - ad trappen! Rekorden er 7 min og 10 sek.! Der er bedre beskrivelser i billed-sektionen, da det virker meget bedre når man kan se billederne.

Det feltarbejde vi tog fri fra er en opgave for Torontos kommune. Vi (vores afdeling) skal lave et computerprogram for dem, der kan beregne vejtykkelser på nye veje. Og derfor har de brug for at vide hvordan forskellige vejdesign har klaret sig de senseste år. Så vi har over 100 sektioner spredt rundt i hele Torontos kommune der er cirka 50x30 km vi skal lave visuelle inspektioner af. Og det er alt fra hovedveje (dog ikke motorveje) til bitte små villaveje. Min opgave er at vurdere hvilke typer revner der er i asfalten og hvor stor udbredelse er. Så jeg går og stirre ned i asfalten det meste af dagen... Det er ganske komisk at opleve beboernes forskellige reaktioner. De fleste tror at vejen skal til at repareres, og en del bliver derfor skuffede når vi fortæller dem, at det ikke er derfor vi er der. Og andre bliver lidt mobsede fordi de tror at nu skal hele vejen rives op, med der tilhørende problemer. Andre kommer med ønsker om fartbump, skraldespande og lyskurver. Men de fleste der kommer og spørger er bare nysgerrige. For vores vekommende, mig og min IAESTE-kollega, tager opgaven nok 3 uger. Men det kommmer an på vejret, da man ikke kan se revnerne hvis vejen er våd. Det er også feltarbejdes skyld at min side ikke er blevet opdateret før, da jeg jo ikke har været på kontoret.

Prøv at forestille dig 12-14 mænd i alderen 20-50 år samlet en lørdag i et fællesrum på 18. etage for spillet brætspil... Så ved du hvad jeg lavede denne dag. Og det var ikke ludo der blev spillet! Arrangementet hedder CondoCon og er arrangeret af T.A.B.S. (Toronto Area Boardgaming Society). Eftersom det kun var mænd med interesse i spil, (krigs)historie, strategi og statistik, kan det virke som lidt af en nørdekongres - hvilket også var min oplevelse, eftersom jeg var en del af den. Som det måske fremgår af billederne, kan spillene være temmelig komplicerede. I et af dem - ASL (Advanced Squard Leader) - fylder /grund/reglerne et ringbind på over 150 sider. De fleste var krigspil, for det meste 2. verdenskrig, men der var også et der handlede om den russiske revolution og den der efterfølgende borgerkrig. Dog provede jeg kun nogle simplere spil - i samme genre som Settlers, hvis det lyder bekendt. Og det bedste er at de holder en CondoCon mere inden jeg tager hjem!

Og så har jeg været hos frisøren. Biksen hedder "Fred's Barbershop" efter ejeren, og den ligger lige i nærheden af hvor jeg bor. Lige da jeg trådte ind, stod der tre kunde samt Fred og snakkede følelsesladet om sport. Det gav mig et komisk flash-back til en hvis film med Eddie Murphy! Men Fred er, som mange canadiere (44%), ikke født i Canada - han er fra Malta og han er frisør af den gamle skole. Han bruger en maskine til det nemme, men når det skal være tæt så hiver han det klassiske barberblad frem. Jeg må indrømme at jeg blev lidt nervøs, men manden har brugt det i 30 år, så han burde kunne finde ud af at bruge det.

Jeg er også blevet ægteskabskonsulent... Jeg mødes jo hver onsdag med det andre IAESTE-studerende på en bar i down-town Toronto. Og en onsdag var jeg der lidt tidligt sammen med en anden fra IAESTE. Og mens vi ventede på resten, sad vi i baren. Pludselig begyndte manden ved siden af os at snakke til os - at han lå i skilsmisse. Hun /hakkede/ for meget, så nu var han skredet sammen men gammel skoleveninde - som han var sikker på var den eneste ene. Efter ca. 10 minutter begyndte jeg at se mig om efter flere fra IAESTE. Og heldigvis var der en mere, så vi havde en undskyldning for at forlade baren.

Så jobmulighederne er åbenbart gode herover...



























 
6/9 Så er der billeder!

Takket være andres digital kameraer har jeg en masse billeder fra mine forskellige ture, men først en service-meddelelse: Jeg er blevet mobil her i Canada. Mit mobilnr. er +1 416 897 5328 - og jeg kan både sende og modtage udenlandske SMS'er. Dog har jeg lidt opstarts vanskeligheder da det ikke er vandt til at man selv har en telefon, men at man køber en forprogrammeret. Men jeg er på sagen.

Billederne til højre er kun et uddrag - der er flere i Billede sektionen.
Der er også kommentarer til de fleste af billederne.

Det første billede er fra en af mine ture i felten. Vi skulle ud med FWD'eren igen og teste en landevej der hedder Steeles Ave. som bla. løber igennem en by med det eksotiske navn "Hornby". Men mens FWD'eren tester i den ene vejbane, skal trafikken ledes udenom - over i den anden vejbane. Og derfor skal der stå en "stop-mand" foran og bagved FWD'eren, og jeg skulle være den ene - "bagstopperen" om man vil. Men som det fremgår på billedet er der meget trafik, så testen blev udskudt til weekenden, hvor der så lidt trafik at man ikke behøves "stopmænd". Så vi nøjedes med en visuel inspektion - hvor jeg havde ansvaret for afstandsmåleren (den orange hjul-ting på billedet).

Det næste sæt billeder er fra vores kano-tur til Algonquin Park i weekenden 20.-21. aug. Parken er et naturresevat på størelse med Fyn(!) der ligger et par timers kørsel nord for Toronto. Umiddelbart ligner det Skåne, men skoven er meget, meget tæt, da den faktisk er forholdsvis ung. De store originale træer er næsten allesammen blev fældet over de sidste 120 år, og derfor er der en meget tæt underskov, og ingen store træer til at give skygge på skovbunden. Derfor er det nemmest at sejle i kano på de mange søer og floder. Man booker en sø man vil sla lejr ved og så kan man så selv vælge en af de autoriserede lejrpladser.
Det var primært for IAESTE-studerende og vi var 9 personer fra 9 forskellige lande; Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig, Spanien, Tyrkiet, Sri Lanka og Canada. Vi så hverken elge, bjørne eller ulve - til gengæld var der massere af chipmunks (jordegern - bedre kendt som Chip & Chap) så man skulle passe på maden! (se billede)
Du kan se flere billeder fra turen på denne side.

De sidste billeder er fra Niagara Falls - hvor jeg var den 6. aug. Vi havde lånt en medarbejder ved navn Dave, fra vores kontor i Mississippi og han ønskede at se Niagara Falls inden han tog hjem - så jeg hoppede med i bilen. Det er et stort vandfald - meget bredt og der rigtig meget vanddamp i luften (som det også kan ses på billederne). Man kan også sejle helt tæt på med båden "Maid of the Mist". Faktisk er der flere både, men de allesammen "Maid of the Mist". Men det var lidt for dyrt og vådt for os. Hele området er et mini-Las Vegas med hoteller og casinoer over alt - og jeg blev endnu mere skuffet over oplevelsen da jeg fandt ud af at det faktisk kun er 25% af vandet fra floden der løber igennem vandfaldet - resten bliver omdirrigeret og blev omdannet til vandkraft.
Bagefter tog vi lidt syd på til Old Fort Erie som er et gammelt Canadisk/Britisk Fort da blev belejret under Napoleonskrigen i 1812-14. Der var lidt tomt med statister, da der sammentidig var et stort træf på et andet fort i nærheden. Men vores guide, klædt ud som canadisk sergent, levede sig meget ind i rollen og havde en enorm mængde humor og tålmodighed. Som det fremgår af billederne fik vi også en demostration af deres flintlås gevære.

For at holde mig lidt i form herover har jeg meldt mig ind i lokal Jiu-Jitsu klub (Selvforsvar for jer der ikke ved hvad JJ er), det hedder noget så japansk som "Pure Sweat Martial Art". Og fra i dag af skal jeg stå for undervisningen 2 x 2 timer om ugen - ud over den træningen jeg selvfølgelig selv modtager. Det ene hold er et børnehold og det andet er et voksenthold. Indtil videre de gange jeg har været der har gået udemærket - jeg har endda fået nøglen til træningslokalet og motionsrummet så jeg komme og gå som jeg har lyst.

Som I nok også har bemærket på jeres side af dammen, så er benzin-priserne steget voldsomt. Det mærker de skam også herover. Og jeg tror det er endnu være her, da der er mange som har de store SUV'er og Pick-up trucks. Faktisk er deres vejrudsigter på TV begyndt at vise hvor man kan købe den billigste benzin. Meget ironisk er det lige efter de har fortalt hvor henne smokken er værst...

Jeg har også fundet ud af at jeg bor i den slaviske del af Toronto. Jeg fik hurtigt en mistanke, da flere personer i den blok jeg bor i, snakker russisk, polsk eller lignende sprog. Og den lokale videobiks reklamere ligefrem med at den har russiske, polske og ukrainske film. Og her forrige weekend var der en ukrainsk festival på hovedgaden i den bydel jeg bor i. Men selv til hverdag ligger der op til flere ukrainske butikker og banker på hovedgaden. Endnu værre er det tættere på centrum, hvor også gadenavnene står på det sprog den lokale etniske grupper taler...

Tag den DF!



































 


Tilbage til forsiden





© 1999-2005 Opdateret 25. september 2005